Emaljering af badekar – få dit badekar til at skinne

Hvis dit gamle badekar efterhånden er blevet så slidt i emaljen, a det er direkte uappetitligt at kigge på, burde du overveje at få foretaget en emaljering. En emaljering af badekar er et godt og billigt alternativ til udskiftning af det gamle, slidte badekar. Skal du have udskiftet et indbygget badekar, ligger der mange timers arbejde og omkostninger foran dig. Først skal fundamentet omkring badekarret brydes ned, det gamle badekar skal transporteres til en genbrugsstation, og så skal det hele bygges op på ny. Det er en tidskrævende og omkostningstung proces – og et splinternyt badekar er heller ikke helt billigt.

Emaljering af badekar – i stedet for udskiftning

Der er således penge at spare, hvis du vælger emaljering af badekar frem for en total udskiftning og indkøb af nyt badekar. Såfremt dit badekar er overordnet intakt, og sliddet blot præsenterer sig ved overfladiske spor, kan dit badekar sagtens blive rigtig flot igen med en ny emalje.

De typiske tegn på slid i emaljen er aflejringer af kalk og okker, som gør overfladen ru, og som er umulige at fjerne ved almindelig rengøring. Disse aflejringer er grimme at se på, da de antager en temmelig ucharmerende gullig-brun farve, og får badekarret til at fremstå ulækkert og uhygiejnisk. Hvilket det for så vidt også er – for i disse aflejringer kan der gemme sig alt fra sæberester til afstødt hud, hvilket udgør et glimrende vækstgrundlag for bakterier og svamp.

Nyt liv til dit badekar med professionel emaljering

Når du vælger en professionel håndværker til at friske dit badekar op, fjernes alle disse belægninger ved en slibning, hvorpå et nyt lag emalje påføres. Badekarret bliver strålende glat og ensartet i overfladen, hvorved kalk og okke får vanskeligt ved at indlejre sig og skabe nye pletter.

Du kan læse mere om emaljering af badekar på https://emaljering-af-badekar.dk/emaljering-af-badekar/